MUSIK & LYDPRODUKTION

EDMK's Musikproduktionslinje er en 3-årig STU med mulighed for afsluttende eksamen som Eventteknikassistent i samarbejde med EUC Nord i Frederikshavn.

MUSIKPRODUKTION

 

Vi udvikler elevens evne til at udtrykke sig gennem musik.

Vi bruger musikkens redskaber således, at eleven kan dygtiggøre sig,

blive klogere på sig selv og lære hvordan man indgår i større sociale fællesskaber.

Vi skaber musik i et trygt, forudsigeligt og pædagogisk læringsmiljø.

Vi tilbyder individuel undervisning på alle instrumenter samt

sammenspilsundervisning udført af diplomuddannede undervisere fra

Det Rytmiske Musikkonservatorium i København.

Det er ikke en forudsætning, at man kan spille på et instrument.

Vi underviser på alle niveauer. Vi arbejder på tværs af alle musikgenrer.

Så uanset om du er til blues, Rock’n’Roll eller hip-hop, har vi en plads i orkesteret til dig.

 

Uddannelsen er tilrettelagt efter EDMK’s daglige produktionsrutiner og tager derfor

udgangspunkt i praktiske opgaver med lyd-, lys- og sceneteknik som indhold.

Elevernes daglige opgaver er f.eks. studieindspilninger, koncertafviklinger, teater- og danseforestillinger

og musikfestivals.

 

Vi har både et stort A-studie med 32 kanalers Pro Tools system, fire mindre B-, C-, D- og E-studier, som primært anvendes til elevernes egne projekter, samt et stort kontrolrum og tre store indspilningsrum. Vi laver professionelle produktioner sammen med eleverne i A-studiet.

Vi har bl.a. haft Johnny Logan, Billy Cross og Østkyst Hustlers til indspilning i studiet.

Vi er derudover fuldt udstyret med flygel, trommesæt, guitarforstærkere osv.

Lydeleverne opnår gennem det daglige arbejde og eksterne praktikforløb kompetencer til at

arbejde i kulturhuse og lydstudier som lydteknikassistenter og roadies.

 

Brænder du for lydteknik, kan du hos os tage EUC-uddannelsen

eventeknikker, hvor du har dit grundforløb på EDMK og

dit hovedforløb på EUC Nord i Frederikshavn.

I et sådanne forløb vil EDMK fungere som dit praktiksted.

Faget indeholder produktionsteknik inden for lys, lyd og

sceneteknik, mixning, kabling, softwareprogrammer,

el-sikkerhed,reparationslære og meget andet.

 

 

 

SAMMENSPIL

På EDMK har vi to store musikproduktionslokaler,

som vi kalder ”salen” og ”lageret”, hvor vi både har

sammenspil med musikproduktion samt underviser

i opsætning af PA-udstyr til koncerter og teaterstykker.

Under sammenspil er der mulighed for at dyrke teater.

Teaterundervisningen er bygget op om daglige samspilsøvelser

rettet mod optræden i forskellige sammenhænge f.eks. med danse-, teaterprojekter.

Der lægges vægt på, at eleverne udvikler samarbejdsevner og selvstændighed i forhold til egne projekter. Sammenspil er et centralt omdrejningspunkt i EDMK’s hverdag,

med jævnlige optrædende både i og udenfor huset. Vi samarbejder på tværs af linjerne med eksterne musikere, kulturhuse og koncertsteder samt andre professionelle inden for fagene til diverse arrangementer.

 

HVAD SIGER ELEVERNE?

Cecilie, Musik & Lydproduktion

Benjamin, Musik & Lydproduktion

 

 

 

 

Fokus: Musik, teater, sang, studieindspilninger, koncertafviklinger og lyssætning.

Varighed: 3 år

Elever pr. klasse: 6

Antal timer pr. uge: 28

Uddannelsesstart:

1. august og 1. januar